Motors opbygning
Statoren og Roteren
En motor bygger op på to del - den faste del som benævnes statoren, og den roterende del som benævnes rotoren. Statorhuset eller statorkappen består normalt af støbejern eller letmetal og er som regel udformet sylindrisk. Statorkappens ender lukkes af lejeskjoldene hvori lejerne der bærer rotoren er monteret. Lejeskjoldene hvori lejerne der bærer rotoren er moteret. Lejeskjoldene er af samme materiale som statorkappen. Statorens jernkerne er sammensat af jernplader, der har udstansede noter til viklingerne, jernkernen er indsat i statorkappen.
Kortslutningsmotoren
Kortslutningsmotoren får sit navn efter rotoren, som er sammensat ef cirkulære jernplader, hvor der er udstandset noter til rotorviklingen. Der består af kobber eller aluminiumstave, der i enderne af rotoren er forbundet indbyrdes, korsluttede, deraf navnet kortslutningsmotor. Normalt ud - standses jernplade til både stator og rotor af en og samme jernplade, for at udnytte materialet bedst muligt.
Noterne i roteren
Noterne i roteren er ikke parallelle med akslen. En polsko i rotorjernet vil derved altid være dækket af mere end en polsko i statoren. Denne konstruktion giver et jævnt drejningsmoment (trækkraft) uanset rotorstillingen. Notorne og dermed rotorstavene kan være cirkulære, rektangulære, eller have en anden form.
Nogle rotorer har dobbeltnotor hvor de yderste kan være cirkulære og de inderste rektangulære, eller enkeltnotor hvor den inderste del er brederer end den yderste del. Motorer med rotorer udført på denne måde kaldes strømfortrængningsmotorer.
Startdrejningsmomentet
Motorer af denne type har en lavere startstrøm uden forringelse af startdrejningsmomentet. Ved produktion af motorer udstandses statorjern og rotorjern af samme stykke jern, normalt båndjern i store ruller. Fordelen ved at udstandse rotor og statorjern af samme stykke er at der spares materiale og efterbehandlingen er forholdsvis lille, fordi det udstandsede rotorjern passer nøjagtigt i statorjernet.
Asynkronmotorens virkemåde
For at forstår asynkronmotorens virkemåde, kan det være en fordel at opfriske den grundlæggende teori om magnetisme, eller forstår proptrækkerreglen. Man siger, at vi sender en strøm igennem en leder vil der omkring lederen opstå et magnetfelt. Feltes retning kan bestemmes ved hjælp af proptrækkerreglen, eller ved hjælp af en kompasnål (højrehåndsreglen).
Viklingerne benævnes i dag: |
Gammel benævnelse: |
Viklingerne 1 U1 – U2 |
U – X |
Viklingerne 2 V1 – V2 |
V – Y |
Viklingerne 3 W1 – W2 |
W – Z |
Stjerne(Y) kobling
Hvis, motoren skal køre den anden vej, skal man bare bytte to fase rundt. (fx L1 til W1, og L3 til U1)
EL mappen