Man beskytter en motor imod overbelastning ved, at bruge nogle beskyttelsesanordninger, som f. eks har fællesbetegnelsen motorværen. Ordet overbelastning skal i denne forbindelse forstås bredt. Hvis en motor mangler en fase, eller den udsættes for egentlig over belastning, regnes her generelt for overbelastning.
Motorværen er udført således, at en motors faseledninger løber gennem motorværnet. Normalt gennemløber fasestrømmen i et motorværn nogle varmelegemer. Disse varmelegemer er placeret med en god termisk forbindelse til hver sit bimetal. Ved strømmens gennemløb af varmelegemet opvarmes bimetallet.
Bimetallet er to sammenvalsede metalblade, som har hver sin temperaturudvidelseskoefficient. Herved opnås, at bimetallet bøjer ud til den ene side og kan således påvirke en kontakt eller en mekanisk udløsemekanisme.
Da funktionen er baseret på en temperaturændring, kaldes den også for en termisk udløser.
Motorens fasestrøm gennemløber termoudløserens klemmer 1-2-3-4 og 5-6. Ved overbelastning i en eller flere faser vil bimetallerne pga. varmeudviklingen mekanisk på virke styrestrøms kontakten 95-96, således at styrespændingen afbrydes.
Termoudløseren anvendes som bekendt til beskyttelse af en & tre fasede vekselstrømsmotorer.
Termoudløsere fremstilles i mange forskellige strømområder; endvidere fremstilles de med manuel eller automatisk "Reset" samt forskellige muligheder for tilslutning af kontrollamper.
Termoudløsere fremstilles i dag hovedsageligt med differentialudløsning, hvilket vil sige at en uens belastning i bimetallerne vil give en udkobling selvom ingen af bimetallerne er belastet over det tilladte.