Lysstofrør er opbygget af en rørformet kolbe,
som indeholder kviksølvsdampe. I hver ende sidder en elektrode, hvor
imellem der går en strøm af frigjorte elektroner. Ved sammenstød
mellem er elektron og et kviksølvs atom, kan et af atomets elektroner
blive slået ud af sin bane og antage en større energi, energioverskuddet
frigøres i form UV udstrålinger.
UV strålingen vil ramme et fluorescerede lys pulver som sidder på indersiden af røret. Dette omdanner UV strålerne til synligt lys.
Hvis der ikke bliver indsat en drosselspole, som er en strøm begrænser, vil antallet af frie elektroner og ioner vokse som en lavine, og røret vil stå af. For at tænde lysstofrøret anvendes en glimtænder der er forbundet i serie med begge lysstofrørets elektroder. Glimtænderen opvarmer elektroderne som så laver en elektronsky.
Kondensatoren og spolen i koblingen
Fælles regulativet foreskriver at neonanlæg, lysrør,
m.m. skal fase kompenseres til mindst Cos?=0,9.
Denne regel gælder ikke for privat beboelse. Spolen laver en induktiv
modstand og derfor sættes kondensatoren ind parallelt over spolen og
lysrøret.
Kondensatoren skal lave en kapacitiv modstand, og skal kompensere så
faseforskydning(den induktive) ikke komme under Cos?=0,9.