Identifation af ledere

 

Google
 

 

Ifølge maskinsikkerhed elektrisk materiel på maskiner afsnit 204-1 2. udgave fra § 14.2.1 - 14.2.4

Almindelige bestemmelser for Identifation af ledere

Ledere skal kunne identificeres ved hver klemmeforbindelse i henhold til den tekniske dokumentation (se § 18 i maskinsikkerhed). Med hensyn til en foretrukken identifikationsmetode kan Tillæg B i maskinsikkerhed, spørgsmål 31, bruges til aftale mellem leverandør og bruger.

Hvor der bruges farvekodning til identifikation af ledere, kan følgende farver anvendes:

Sort, Brun, Rød, Orange, Gul, Grøn, Blå (herunder Lyseblå) Violet, Grå, Hvid, Lyserød, Turkis. (Denne liste er udledt af IEC 60757)

Hvor der bruges farver tilidentifikation, anbefales det, at farven bruges i hele lederens længde enten ved isolationens farve eller ved farvemarkeringer. Et acceptabelt alternativ kan bestå af ekstra identifikation på udvalgte steder.

Af sikkerhedsgrude bør farven Grøn og Gul ikke bruges, hvor der er mulighed for forveksling med tofarvekombinationen Grøn/Gul (se § 14.2.2 i Maskinsikkerhed elektrisk materiel på maskiner afsnit 204-1 2. udgave).

Farveidentifikation med brug af kombinationer af de farver, der er angivet ovenfor, kan bruges, forudsat at der ikke kan ske borveksling, og at Grøn eller Gul ikke bruges undtagen i tofarvekombinationen Grøn/Gul.

Identifikation af beskyttelseslederen

Beskyttelseslederen skal let kunne genkendes på form, placering, mærkning eller farve. Hvor identifikation alene sker ved farve, skal tofarvekombinationen Grøn/Gul bruges i hele lederens længde. Denne farveidentifikation er udelukkende reserveret til beskyttelseslederen.

For isolerede ledere skal tofarvekombinationen Grøn/Gul være sådan, at den ene af farverne dækker mindst 30% og højst 70% af lederens overflade over en vilkårlig længde på 15mm, og den anden farve dækker resten af overfladen.

Hvor beskyttelseslederen let kan identificeres på formen, placeringen eller konstruktionen (f.eks. en flettet leder), eller hvor den isolerede leder ikke er let tilgængelig, er farvekodning i hele længden ikke nødvendig, men enderne eller tilgængelig steder skal være tydeligt identificeret med det grafiske symbol 417-IEC-5019 eller med tofarvekombinationen Grøn/Gul.

Identifikation af nullederen

Hvor en kreds omfatter en nulleder, der er identificeret med farve, skal farven være Lyseblå (se IEC 60446, § 3.1.2). Lyseblå må ikke bruges til at identificere nogen anden leder, hvor forveksling er mulig.

Hvor der bruges identifikation med farve, skal uisolerede ledere, der bruges som nulledere, enten have en Lyseblå stribe, der er 15 til 100 mm bred, i hvert rum eller hver enhed eller være Lyseblå over hele længden.

Identifikation af andre ledere

Identifikation af andre ledere skal være ved farve (enten helt dækket eller med én eller med én eller flere striber), tal, bogstaver eller en kombination af farve og tal eller bogstaver. Hvor der bruges tal, skal det være arabertal. Bogstaver skal være latinske (enten store eller små).

Det anbefales, at isolerede ledere farvekodes som følger:
- SORT: Effektkredse med veksel – eller jævnspænding.
- RØD: Styrekredse med vekselspænding.
- BLÅ: Styrekredse med jævnspænding.
- Orange: Styrekredse, der forsynes fra en ydre strømkilde, til tvangskoblinger og spærreindretninger.

Undtagelser fra ovenstående er tilladt, hvor
- Individuelle indretninger er købt komplette med intern ledningsføring,
- Der bruges isolation, som ikke kan fås i de krævede farver,
- Der bruges flerlederledning, men ikke to farve kombinationen GRØN/GUL.

 

 

 

 

 

Kommentar til El-mappen
EL mappen