Lavspændings - ulykker

 

Google
 

 

Ved lavspændingsulykker udsættes kroppen som regel kun for en begrænset strømstyrke9.
Strømme på 2-3 milliampere (mA) gennem huden udløser en prikkende, stikkende fornemmelse, mens 10-12 mA forårsager smerte9.

En strømstyrke på 10-20 mA gennem muskler kan udløse en vedholdende, stadig krampe (så længe påvirkningen står på). Hvis strømmens vej går gennem brystkassen, kan mellemgulvet og ribbensmuskulaturen lammes, hvorved vejrtrækningen ophører. Ved samtidig påvirkning af de muskler, som bøjer et led (fleksorer) og de muskler som strækker et led (ekstensorer), vil de kraftigste muskler bestemme, om ledet bøjes eller strækkes. Bøjemusklerne i arme og ben er stærkere end strækkemusklerne: Griber en person om en strømførende ledning (og får derved stød), vil han med stor sandsynlighed gribe endnu hårdere om ledningen9.

Strømstyrker på 30-50 mA gennem hjertet kan udløse flimmer i for- og/eller hjertekamrene (se afsnittet "Hjerterytmeforstyrrelser'' ). Ventrikelflimmer vil resultere i hjertestop, der som regel vil vare ved også efter strømmen er afbrudt9. Hjertestop ses i 3-5% af lavspændingsulykkerne9.

Forbrænding af huden ses ved strømstyrker på 1-2 A og hjertestop (asystoli) ved strømstyrker på 2,5-5 A181.

 

 

 

 

 

Læser mere i Danske Beredskabsstyrelsen http://www.brs.dk/
Elektrisk stød
Højspændings - ulykker

 

 

 

 

Kommentar til El-mappen
EL mappen