Et Client Server netværk består i bund og grund af en server, som giver en eller flere terminaler adgang til nogle ressourcer. Eksempler på disse ressourcer kan være centrale databaser, printere, internetadgang med videre. Serveren har på netværket samme proritet som de tilsluttede terminaler, men styrer terminalernes adgang til ressourcer. Nogle typer servere afvikler forespørgsler i den rækkefølge de måtte "have lyst", hvor andre i højere grad styres af de tilsluttede terminaler. I de tilfælde hvor serveren styrer forespørgslerne er det dermed ikke sagt at serveren selv tænker. Serveren kan være sat op med regler, der bevirker at en terminal prioriteres højere end en anden. Client Server, der er den mest almindelige netværkstype, benyttes stort set alle steder, hvor flere folk skal deles om samme ressourcer samt hvor hastighed og tilgængelighed er væsentlige faktorer.